Hälsingefyr Trio

Hälsingefyr Trio

Hälsingefyr Trio har sine rødder i Hälsingland i Midtsverige, hvor der er en lang og stolt tradition for folkemusik og fortællekultur, og det skinner igennem både musik og tekster. Det er fest og glæde knyttet sammen af den karakteristiske svenske folkesjæl, som er spundet ud af skovenes og elvenes mystik. Musikken henter også inspiration fra den irske folk/rock og bluegrass-tradition, og den er i det hele taget et kærligt møde mellem ung energi og solide troubadurtraditioner.


Repertoiret er en afstemt blanding af Hälsingefyrs egne numre og sange fra Cornelis Vreeswijks sangskat.


Hälsingefyr blev dannet i 2009 af bandets forsanger og kapelmester, den nu 37-årige Robert Damberg, som også skriver bandets tekster og musik. Bandet har udgivet 3 album og 4 singler, som alle kan høres på Spotify.


Hälsingefyr Trio består af:


Robert Damberg (37): Sang, guitar, mandolin, banjo og violin.

Anders Skoglund (50): Bas

Fredrik Lindh (56): Violin



Hälsingefyr Trios motto ”Var god röj!" er en omskrivning af den svenske vending ”Var god dröj”, på dansk ”vent venligst”, som ofte bruges i telefonen af svenske taxaselskaber, banker osv. når kunden sættes på hold. Omskrevet til ”Var god röj!” betyder det: ”Fest venligst løs!”, -og dét gør man gerne med Hälsingefyr!